Vi ville alle sammen få det bedre af at lave noget kreativt

Når medlemmerne mødes til større arrangementer i filteforeningen Grima, opstår der en helt særlig stemning. Man snakker og griner sammen, men når underviseren begynder, bliver der helt stille. Alle forsvinder ind i deres egen kreative boble.

Af Molly Christensen, kommunikationskonsulent i Fora. Fotos fra Filteforeningen Grima

Grima er en 30 år gammel forening med medlemmer, der alle har mindst en ting til fælles: en begejstring for uld og filtning. I Grima er man stolt af sit håndværk. Det mærker jeg hurtigt i min samtale med formand for filteforeningen Kirsten Lang, der minutiøst beskriver den kreative proces ned i mindste detalje. For eksempel forskellen på nålefilt og vådfilt. Hvordan man får de enkelte hår fra fåreuldet til at filtre sig sammen. Hvad man kan lave med filt. Og så lægger hun vægt på, at det giver noget ekstra, når man mødes om det. “Der er noget, der skal binde os sammen for, at vi oplever den der særlige stemning,” siger hun. “Og hos os i Grima er det filten.”

Et filtefællesskab

Filt er en oldgammel tekstiltype, der stammer fra uld. Ved at bearbejde ulden med vand og sæbe, kan man få uldfibrene til at klæbe sig sammen og danne et tekstil. Processen hedder filtning, og i norden har man filtet i århundreder, længe før man vævede og strikkede. Grima betyder maske på oldnordisk. Foreningsnavnet kommer sig af, at det ældste stykke filt, som man har fundet på dansk jord, har form af en maske. “Der er det ved filt, at man starter fra bunden. Man starter med fibrene. Når man sætter dem sammen, kan man ikke altid vide, hvad der sker og hvordan resultatet bliver. Der sker ofte det, vi kalder en ‘happy accident’, en lille og uplanlagt fejl. Den kan man så arbejde videre på og bagefter se, hvad der egentlig skete med det, man lavede. Det synes jeg er spændende.”

Der er ingen tvivl om, at Kirsten og resten af Grimas medlemmer er dedikeret til deres håndværk. Foreningen rummer 225 medlemmer, hvoraf 25 er fra udlandet og hele 12 medlemmer har været med fra begyndelsen. Kirsten selv har været med i omkring 20 år, men der gik en del år, før hun begyndte at deltage aktivt.

Kreativt håndværk og mental sundhed

Jeg vil gerne høre mere om, hvordan sådan noget som filtning i fællesskab kan påvirke vores mentale helbred. Hvad betyder det for sjælen og vores velvære at have et kreativt håndværk at gå op i, spørger jeg Kirsten.

Jeg tror, det betyder rigtig, rigtig meget. Der er skrevet bøger om, hvor godt det er, at man gør noget. Det vigtige er ikke hvilket håndværk, men at man gør noget og at det gør en glad. Man oplever suset og koncentrationen ved at forsvinde ind i den kreative boble.”

Flere weekender om året afholder Grima arrangementer. For eksempel en kursusweekend, hvor medlemmerne mødes og vælger imellem en række workshops, som de i fællesskab fordyber sig i. Som formand og bestyrelsesmedlem oplever Kirsten en fantastisk stemning til disse arrangementer. “Først er der snak og latter. Mange kender hinanden og har gjort det i mange år, men mødes måske kun et par gange om året i Grima-regi, så der er altid en masse at indhente. Men når så undervisningen er godt i gang, bliver der helt stille.”

Hvad tror du, grunden er til, at det føles godt, når i er kreative i fællesskab?

“Jeg tror, man bliver så optaget af processen, at man kommer i en tilstand så intens, at man ikke magter at tale imens eller fokusere på andet,” svarer Kirsten. “Og når man er sammen om det, bliver det endnu mere intenst, fordi vi alle sidder fordybet hver for sig, men sammen. En lignende stemning kunne skabes i en boggruppe, hvor man sammen sidder og læser i den samme bog. Det bedste fællesskab og den magiske stemning opstår, når vi er kreative sammen.” Det må være den samme oplevelse, som når man færdiggør noget.

Hvad sker der indeni, når man har skabt noget og kan vise det frem?

“Så bliver vi stolte som små børn,” griner Kirsten og fortsætter: “Jeg synes også, vi er rigtig gode til at tage os tid til at kigge på hinandens ting og kommentere på dem.” På Grimas hjemmeside og Facebook-side kan man se billeder af de mange unikke kreationer.

_{Tre glade kvinder i nylavede tunikaer}

Facebookgruppe hjælper i nedlukningstid

Inden de nuværende restriktioner blev meldt ud i slutningen af sidste år, kunne medlemmerne holde deres aktiviteter i gang med små hold i lokale filtegrupper rundt omkring i landet. Men efter forsamlingsforbuddet blev skærpet yderligere, har Grimas filtere, som så mange andre, måttet lukke helt ned. “Jeg tror, at mange her i corona­perioden har det svært, hvis de ikke har et håndværk at gribe til. Så skal de til at finde på noget at lave og ligesom opfinde noget helt nyt,” siger Kirsten. “På den måde tror jeg, at sådan nogle som os har det nemmere lige nu. Hjerterytmen og blodtrykket falder, når vi har noget kreativt at give os til. Man bliver afslappet. Faktisk er jeg ikke i tvivl om, at vi alle sammen ville få det bedre af at være kreative.”

I december har en gruppe Grima­-medlemmer også fået stablet en ny Facebookgruppe på benene. Den er åben for filteinteresserede fra hele verden, der ønsker at interagere og dele inspiration og ideer med hinanden.

Inden for den første måned havde 180 personer meldt sig ind. “Grima har haft en Facebookgruppe gennem en del år,” fortæller Kirsten. “men rammerne i den nye gruppe er lidt anderledes og jeg tror, der har været så meget aktivitet derinde, fordi vi ikke har kunnet mødes,” svarer hun. “Derudover rammer den bredt på en anden måde end for eksempel vores medlemsblad. Man behøver ikke være medlem, man skal blot være nysgerrig.”

Børn giver god energi

Kirsten har i en del år filtet med børnehavebørn og på bibliotekernes aktivitetsdage: “Det er fantastisk at få børn ind i den der kreative boble. Selv børnehavebørn kan man få til at blive fuldstændig stille, når de filter sammen,” smiler hun. At fortælle børnene om håndværket og om de dyr, som leverer ulden, er også en del af fornøjelsen ved at undervise dem. For Kirsten er det betydningsfuldt, at børnehaven på forhånd har snakket om de dyr, som har uld. Så kan hun møde børnene i øjenhøjde i snakken om får, lamaer og kaniner, og de får lov til at mærke på ulden fra får, som de senere laver bolde af. “Når vejret er godt, tager jeg dem med udenfor, hvor de får indmaden til bolden og så putter de den farvede uld udenom. Så tager vi boldene, de laver, og filter dem færdige. Somme tider laver vi sanglege imens. Det er da mental sundhed, der vil noget.”