Gode argumenter for aftenskolen


Fortæl din kommune om de gode effekter ved at gå i aftenskole

Fora har sammen med oplysningsforbundene AOF, FOF, DOF og LOF lavet folderen "Aftenskolen - En sund samfundsøkonomisk investering". Folderen er en samling gode argumenter for, hvorfor det giver mening for en kommune at prioritere aftenskoleområdet og aftenskolerne som samarbejdspartnere. Folderen er tænkt som en argumentbank til skoleledere og bestyrelser – og det er altså ikke tanken, at den skal deles ud til kommuner og andre. Afsættet er aftenskolefolk, der sidder i samråd, eller som gerne vil komme til at sidde i et samråd. 

Derudover har Fora også sammen med de andre forbund lavet en version af folderen, som i denne uge er blevet sendt til alle landets kommuner. Folderen fortæller - med baggrund i en række undersøgelser - om de steder, hvor aftenskolen blandt andet bidrager til større livskvalitet og øget sundhed.

Kontakt foreningskonsulent Henriette C. Andersen, hvis du har brug for ideer eller vejledning til at bruge folderen og dens argumenter i din kommune eller hvis du er interesseret i at få nogle eksemplarer.

Aftenskolen - en sund samfundsøkonomisk investering, argumentbank (til skoleledere og bestyrelsesmedlemmer)
Aftenskolen - en sund samfundsøkonomisk investering (sendt til kommuner)